Dans som praksis

Vi er nu godt i gang med huskunstnerprojektet Dans som praksis særligt rettet til idrætsundervisningen i gymnasiet. I foråret 2018 besøger 3 koreografer fra Running Sculptures 6 sjællandske gymnasier med 300 deltagende elever (15-19 år).

De unge møder i deres idrætsundervisning dans som kunstform og æstetisk udtryk, inddrages i kreative koreografiske processer og udfordres på deres egen skabende virksomhed og performative kompetencer. For at skabe dialog, debat og deltagelse vil dansekunstnerne dele spørgsmålene i deres egen kunstneriske praksis med eleverne. Eleverne udvider deres egen kropslige intelligens og kan bruge erfaringen i mange andre aspekter i livet og studierne. Kontakt os på info@runningsculptures.dk, hvis du/I er interesseret i at høre mere om projektet.